Artikler, FC København, Træningskampe

Tanker fra en træningskamp

5-0 over Vålerenga i en iskold Parken. Det sætter lidt tanker i gang.

  • Jamen, sikke dog en forskel fra for bare et par måneder siden. Bare at se FCK spillerne langsomt lukke spilmulighederne ned og så samle sig to eller tre mand om boldholderen og vinde bolden på den måde, det var jo forsvundet fuldstændig under Roland Nilsson. Og angrebsspil med kombinationer, med overlap, med mere end bare individuelle præstationer, alt sammen noget man har savnet.
  • Lars Jacobsen, man of the match? Det ville jeg mene. Det var en fryd at følge den formstærke fynbo i dagens fodboldkamp når han for frem (jeg skal nok holde op nu) over den kant i angreb efter angreb. Han har ikke det samme offensive punch som Zdenek Pospech havde, den lille tjekke var i en kategori for sig hvad det angik, men han er nærmest utrættelig i sin vilje til at gå med frem og har vist vigtigheden af offensive backs i FCK’s system.
  • Det bliver et hårdt forår for Thomas Delaney. Han startede godt nok inde i dag på den centrale midtbane, men efter en solid første halvleg krydret med et par flotte detaljer var det alligevel det unge talent der måtte vige pladsen for Christian Grindheim istedet for den skuffende Claudemir. Man skal vist ikke læse andet i dagens startplads end at Delaney ikke havde fået så meget spilletid i de sidste par træningskampe grundet en mindre skade og at Grindheim, omvendt, netop havde spillet ekstra meget af samme grund. Men mere om midtbane situationen en anden dag.
  • Bliver det et hårdt forår for Sølvi Ottesen? Både mod Shakhtar Donetsk og i dag mod Vålerenga lignede det i høj grad noget nær stærkeste opstilling og begge gange er Kris Stadsgaard startet inde sammen med Ragnar Sigurdsson. Det vidner om to ting, det ene er at man i klubben må mene at man har hentet en lederskikkelse i Kris Stadsgaard. Med al snakken om manglende ledere på banen, så smider man næppe en type som Sølvi på bænken hvis manden der kommer ind ikke har nogle af de samme ledermæssige kvaliteter. Det andet er at man også internt må have ment at centerforsvaret var for tungt i efteråret. Med Stadsgaard ville man have en hurtigere mand dernede, en der mindede lidt om “Zanka” Jørgensen, men også på den anden plads har man altså indtil videre valgt den hurtigere Ragnar Sigurdsson frem for Sølvi Ottesen.
  • Dommere har også brug for træningskampe, for det var da en uheldig præstation af dagens dommer. Det helt store samtaleemne kom selvfølgelig da en Vålerenga spiller fra en position flere meter offside løb i dybden, tog et træk uden om målmanden og så blev løbet ned bagfra af Ragnar Sigurdsson. Resultat? Straffe og rødt kort til målmand Kim Christensen. Så kom Thomas Kristensen på mål og reddede endda straffesparket, men det betød også at de sidste 20 minutter af dagens træningskamp blev rimelig ligegyldige. Der kunne man godt forvente, når der nu ikke kunne blive dømt korrekt, så bare lidt nous af dommeren i den situation. Han havde forresten flere dårlige indgreb i dag, flere gange var fordelsreglen oplagt men der blev alligevel fløjtet, i slutminutterne blev en Pape Pate Diouf afslutning skubbet over mål af Vålerenga målmanden, men åbenbart ved tankens kræft for dommeren mente ikke der var hjørne på trods af at bolden tydeligt ændrede bane. Ikke en god dag.
  • Apropos, dårlig kamp både af Martin Vingaard, der stadig virkede lidt rusten, og af Claudemir. I første halvleg var Claudemir primært ansvarlig for at føre bolden op, man så hele tiden Delaney lægge bolden af til ham, men uden det store held. Flere gange blev der lagt bløde afleveringer ud til specielt Bryan Oviedo der pludselig måtte kaste sig ned for at redde situationen. På et tidspunkt kom Claudemir og Vingaard nærmest op og toppes over Claudemirs hang til at modtage bolden og så vende rundt, ned mod eget mål, hvor Vingaard ville have ham til at spille bolden fremad med det samme. I anden halvleg begyndte Claudemir og Grindheim at bytte lidt frem og tilbage med hvem der skulle hente bolden og så blev det lidt bedre, men stadig ikke rigtig godt. Han skal op i niveau, Claudemir, og hurtigt. Det bliver en udfordring for Carsten V. Jensen.
  • Og lige til slut, så kunne det godt se lidt ud som om vi har vundet i Abdelotto.
Artikler, FC København, Spillere

Problemet med Pape Pate Diouf

Jeg siger “problemet”, som om der kun er det ene. Det kan vi godt slå fast med det samme, der er mange problemer omkring manden. En del er hans egne, han ligner ikke en der sprudler af selvtillid for tiden, nogen er han uden skyld i. Den prislap der blev smækket på ham af Molde, den som FC København accepterede, den medfører selvfølgelig en del forventninger fra fans og presse som ikke havde været der hvis han var kommet på en fri transfer. “Er han virkelig 18 millioner værd?” vil hænge på ham gennem hele hans tid i FCK, uden at manden selv har haft noget med beløbets størrelse at gøre.

Det er noget man har set før i FCK, og uden ellers at sammenligne for meget med Ailton Almeida som i hans tid i klubben var “22 millioner” manden, så er det grundlæggende problem med Pape Pate Diouf meget lig problemet med Ailton. Begge kom fra en anden taktik og spillestil, var vant til at spille et andet spil end det de blev og er blevet bedt om i FC København. Ailton havde reelt et halvt år med succes, som det ser ud nu er det mere end almindelig svært at se Pape Diouf få bare det.

Hans succes i Molde kom som venstre forward i en 4-3-3. Når man ser højdepunkter fra hans tid der kan man se at han ikke spillede fløj, som man kender det fra FC Nordsjælland eller det danske landshold, men nærmere hængende angriber i venstre side, hvor han kunne komme i løb på indersiden af backen. Hans bedste øjeblikke kom når han fik bolden i fart, enten som sidste eller næstsidste mand i et angreb, og kunne holde farten over for en modstander, gerne en der gik på ham og kunne viftes af med et enkelt træk istedet for at dække af for ham.

Da han kom til FC København var det som panik-indkøb. Alexander Gerndt var ikke blevet til noget, Anthony Ujah var ikke blevet til noget og man havde brug for en offensiv forstærkning. Om det var planen fra starten af at Diouf skulle bruges i angrebet og så senere blev flyttet ud på fløjen, eller om Jesper Grønkjærs karriere stop, Johan Absalonsens manglende udvikling og Martin Vingaards skade gjorde at man specifikt valgte Diouf fordi han kunne, teoretisk, bruges på begge pladser kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men det stod hurtig klart at der ikke var en fastlagt plan for Pape Diouf. Hans debut kom i det SønderjyskE hvor han erstattede Santin i angrebet, tre dage senere var han placeret på venstrekanten i træningskampen mod West Ham og tre dage efter det var han igen i angrebet mod OB. Begge Champions League kvalifikations kampene mod Shamrock Rovers spillede han i angrebet, men samtidig i den hjemlige liga spillede han venstrekant mod både FC Nordsjælland og HB Køge, hvor han scorede sit første mål i FCK trøjen. Efter det blev han lagt mere fast på venstrekanten indtil han begyndte at miste den plads til Thomas Delaney.

Foruden usikkerheden om hvor han skulle bruges led han også i perioden under det samme som ramte de fleste spillere under Roland Nilsson, nemlig usikkerheden om hvordan han skulle bruges. En spiller der kommer fra et helt andet spillesystem må siges at have mere end nogen brug for præcise instruktioner og håndtering. Den fik han ikke, nok lige så meget fordi Nilsson ikke rigtig kendte til hans kvaliteter, det har næppe været ham der pegede på Diouf og sagde “Ham skal vi have”, som fordi Nilsson ikke virkede til at have særlig meget styr på systemet selv. Som så mange andre blev Pape Pate Diouf overladt til individuelle aktioner og så ellers derudaf. Nu hedder træneren så Carsten V. Jensen og har om nogen styr på systemet, nu er spørgsmålet så om systemet har plads til en spiller som Pape Diouf?

Som venstrekant vil han ikke have muligheden for at ligge lige så fremskudt som han gjorde i Molde. Specielt ikke nu, med den centrale midtbane som Carsten V. Jensen ser ud til at have lagt sig fast på med Claudemir og Christian Grindheim. I en 4-3-3 er der altid mindst en spiller til at bakke op om en type som Pape Diouf. Selvom FC København tidligere har spillet med en skæv fire-kæde, hvor specielt en Jesper Grønkjær havde en del mere frihed til at bevæge sig i offensiven, så var det mens der var typer som Hjalte Nørregaard eller William Kvist til at agere balance-spiller på midten. Den type finder man ikke på Carsten V. Jensens nye midtbane, modellen som dengang sportschef Carsten V. Jensen talte om da Grindheim kom til klubben, en hvor de to centrale midtbanespillere begge skal have muligheden for at gå med frem og så afstemme det imellem dem. Da den model blev afprøvet under Roland Nilsson endte den med at koste Diouf pladsen, da man pludselig havde brug for en hårdt-arbejdende Thomas Delaney til at tage noget af skraldet på midtbanen.

Ironisk nok ville den centrale midtbane ellers nok være den der bedst passede en spiller som Pape Pate Diouf rent offensivt. Skal han være en succes på kanten, så skal han være tredjemand i kombinationerne. Han skal være, som i Molde, sidste eller næstsidste mand i angrebene. Man kan ikke spille den ud til ham og så starte et angreb derfra. Hans hovedspil er på et niveau hvor han ville være særdeles giftig hvis han kom sent ind på bagerste stolpe, han har kvalitet i afslutningerne så længe han ikke skal tænke for meget over situationen men bare sparke den ind, hvis hans første berøring i et angreb er i eller lige uden for feltet så kan han blive farlig. Så for Pape Diouf ville en bold-sikker og pasningsstærk midtbaneduo som Grindheim og Claudemir passe perfekt, hvis han kunne positionere sig lige så offensiv som i Molde. Det kan han bare ikke, når midtbaneduoen hedder Grindheim og Claudemir. Og så er spørgsmålet også om FCK’s system har plads til en fløjspiller der ville være så lidt med i det opbyggende spil. Det er svært at se.

Men er hans fremtid egentlig på kanten? Det næste halve år er det nok, selvom Martin Vingaard sikkert kommer til at sidde på langt størstedelen af spilletiden. Både Johan Absalonsen og Martin Bergvold, der begge ellers bejlede til kantpladsen, er rykket ud af truppen på lejeaftaler, og med Thomas Delaney’s efterår in mente ville det være en skam hvis han ikke var at regne som første-udfordrer til den centrale midt, så Pape Diouf står nærmest alene tilbage til pladsen som første-reserve på venstrekanten. Men derefter? Man må formode at Martin Vingaard snart skriver under på en forlængelse af hans nuværende kontrakt og så sidder han tungt på den plads. Man kan næppe være tilfreds med at have en mand som Diouf siddende på bænken de næste to eller tre år, foruden hans egen manglende interesse i et sådan scenarie, og sælger man ham nu skal der mere end almindelig købmandsskab til for at få mere end en brøkdel af det oprindelige transferbeløb tilbage.

Men til sommer skal klubben højst sandsynlig sige farvel til Dame N’Doye i angrebet og muligvis Cesar Santin også. Specielt N’Doye bliver det umådeligt vanskeligt at erstatte, han har nu i flere sæsoner holdt et niveau der vidner om mere end dansk superliga og chancen for at finde en spiller med tilnærmelsesvis samme niveau som man er i stand til at hente til en dansk klub virker minimal. Så hvis angrebet skal genopfindes totalt, hvis man ender med at miste sine to bedste angribere inklusive spilleren som FC Københavns offensiv nærmest er blevet bygget op omkring, så kunne det måske blive Pape Pate Dioufs chance. Han har samme højde som N’Doye, hans hovedspil er måske ikke på samme niveau, men han er tættere på end nogen i truppen som ikke er islandsk, han har vist i Norge at han kan tage bolde ned og holde modstandere væk og hvis man ikke har de samme forventninger til ham i spillet som man havde til N’Doye, rent taktisk, så er han ikke nødvendigvis et dårligt bud på den “store” mand i et stort og lille angreb. Det kræver selvfølgelig en makker oppe foran der kan overtage den stjernestatus som N’Doye har for tiden, en som kan høvle de mål ind som Pape Diouf næppe kommer til, men får han den rigtige partner så tror jeg Pape Pate Dioufs chancer for succes i København er større oppe foran end ude på venstrekanten.

Selv om det for tiden er svært at se ham få succes overhovedet. Meget kommer til at afhænge af om klubben, og Carsten V. Jensen, endelig har fået lagt den plan for Pape Diouf. Vi får se.

Artikler, FC København, Presse, Spillere

Tipsbladets Thomas Færch Kvist om Mustafa Abdellaoue

Tipsbladets chefredaktør Thomas Færch Kvist har begået en leder om FCK’s nye angriber Mustafa Abdellaoue, og det står da folk frit for at mene hvad de vil om den… så det har jeg tænkt mig at gøre.

Vi starter godt nok ikke med “Mos”, som han også kaldes.

Selvom det danske transfervindue ikke blev ret eksplosivt, nåede både FC København og Brøndby at føje et par markante navne til truppen.

Første og sidste gang Brøndby bliver nævnt, hvilket er ærgeligt for jeg ville da gerne vide hvem de der markante navne skulle være. Det kan være “Makienok Christoffersen” tæller for to.

Men så kommer vi også ind på Mos.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken rolle han er tiltænkt. Forventningerne vil matche prisen. Og derfor må man formode, at Mos er købt som første makker til Dame N’Doye.

OK. Nej, hov, vent… hvis forventningerne matcher prisen, hvorfor så formode at Mustafa Abdellaoue (pris: 8 millioner kroner) hopper både Morten Nordstrand (pris: 15 millioner kroner) og Cesar Santin (pris: 16.5 millioner kroner) over i køen og bliver førstevalg sammen med Dame N’Doye?

Men det er ikke nogen naturlig symbiose. FCK’s senegalesiske angriber er teoretisk set bedst tjent med en instinktiv dybdeløber, der kan udnyttet de tomme rum bag FCK’s opmærksomhedskrævende og vandrende førstedame.

Så N’Doye er bedst tjent med en der kan tage løbene omkring ham…

Sådan en spiller er Mos ikke. Tipsbladets norske info fortæller i stedet om en mere klassisk fox in the box-type.

… ikke en mere typisk boks-spiller. Det er faktisk det primære argument imod Abdellaoue indtil videre, at han er boks-angriber istedet for en der kan nyde godt af at have en større angriber som N’Doye omkring sig og løbe i de huller der opstår omkring ham.

Hmm, det lød bekendt. Lad os lige tage et kig på hvad Tipsbladets norske info fortalte om Mos for et par uger siden.

FC København ønsker sig en angriber, der kan løbe dybt og true i bagrummet, men på samme tid har evnen til at score mål. Det gør Mostafa Abdellaoue til en noget nær ideel løsning. 23-årige “Mos” er således typen, der kan nyde godt af en lidt større angriber – som Dame N’Doye – og udnytte de huller han skaber rundt omkring sig.

Jeg tror Tipsbladets norske kilder skal tage sig en snak med Tipsbladets norske kilder, for der er da bred uenighed om Mos hos… ham? Den?

Mustafa Abdellaoue er ligefrem at sammenligne med Morten Nordstrand. I højde, drøjde og stil. Eneste forskel er, at Nordstrand skulle være bedre.

Gad vide om det også kommer fra Tipsbladets norske kilder. Og i så fald, hvilke en af dem. Sammenligner man Nordstrand og Abdellaoue i højden er der ihvertfald fire centimeters forskel på dem, til Mos’ fordel. Det er alligevel en del i international topfodbold. Men jeg er da sikker på at sammenligningen holder på resten af parametrene, inden for fejlmarginen “alligevel en del forskel”.

Derefter kommer der et helt afsnit der egentlig ikke er nogen grund til eksisterer. Måske kan han udvikle sig, måske ikke. Måske skal han afløse Nordstrand, måske Santin, måske N’Doye, måske alle tre, hvem ved? Færch Kvist gør skam ikke. Og så kommer vi, endelig, til ham som den her leder i virkeligheden handler om.

Men det bestyrker en vis undren over, at FCK ikke gik efter transferfrie Djiby Fall, der nu i stedet skal bombe i anonymitet hos fesent placerede Lokeren i Belgiens Jupiler League.

Mmm, Djiby Fall. Som OB’s sportsdirektør Poul Hansen, apropos, blankt afviste at OB havde råd til og virkede uforstående over at Lokeren havde kunne imødekomme de finansielle krav.

Ærgerligt, at man ikke får afprøvet perspektiverne i at sætte landsmændene og barndomskammeraterne N’Doye og Fall i spidsen for et potentielt historisk livsfarligt angrebspar. Det lugter da lidt af mål, ikk’?

Jo, det lugter da lidt af… nej, igen, vent lidt. Hvad var det nu…

FCK’s senegalesiske angriber er teoretisk set bedst tjent med en instinktiv dybdeløber, der kan udnyttet de tomme rum bag FCK’s opmærksomhedskrævende og vandrende førstedame.

Det var jo argumentet imod Mos. At han ikke var den der instinktive dybdeløber. Mener Færch Kvist så at Djiby Fall er denne type dybdeløber? Eller kan N’Doye faktisk godt fungere sammen med en mere typisk boks-spiller? Og hvis han kan det, hvorfor så begynde lederen med at affærdige Mos/N’Doye duoen med netop det argument?

Spurgte han retorisk og svarede så selv. Fordi lederen intet har med Mos at gøre men handler om hvor dårligt det er at sportsdirektør og cheftræner Carsten V. Jensen ikke har hentet Djiby Fall, uden dog at komme med nogle egentlige argumenter ud over lugtesans og så et rimelig tyndt håb om at N’Doye selv ville sige nej til et skifte til en af de store ligaer hvis hans ven Fall var i klubben. Ikke overbevist om at det er en stikpille til CV?

Nuvel, FCK har selvfølgelig en strategi. Og hvis planen ikke lykkes, kan cheftræner CV jo altid sende aben videre til sportsdirektøren.

Fordi de er den samme person. Get it? Huh? Huh? Hvis det ikke virker er det hele CV’s skyld! Alt sammen!

Det er selvfølgelig svært at skrive en god leder om en spiller som man tydeligvis intet kender til, endnu mere når ens reelle pointe er “Jeg synes de burde have købt ham her fordi det burde de”. Løsningen er at lade være. Det her var vist bare en doven dag på chefredaktørens kontor.

Generelt

Goddag verden? Armen…

Jeg vælger ærlig talt bare at kopiere min “om” side her i det første indlæg. Jeg skal nok blive mindre doven senere.

Ingen garantier.

                                                                      

FC Sofa er siden hvor jeg harcelerer og kommenterer på diverse ting omhandlende fodbold generelt og FC København specifikt.

Jeg har boet i København hele mit liv, gik til fodbold som lille i to forskellige klubber, FB (Frederiksberg Boldklub) som har lokaler ude ved KB anlægget og HB (Handelstandens Boldklub) som klædte om under Parken. Det var ikke så overraskende at jeg blev fan af FC København dengang i 1992. Og var det op igennem de der forfærdelige 90’ere som folk generelt prøver at lade som om ikke eksisterede når de skal argumentere for at FCK fans aldrig har kendt til modgang.

I udlandet er jeg ikke rigtig fan af nogle hold. Der er hold jeg holder med mere end andre, men direkte fan er jeg ikke. Omend jeg på det sidste er begyndt at kunne mærke min interesse i Arsenal bevæge sig i den retning.

Jeg har også en generel livs-blog, skrevet på engelsk, som hedder Occasionally Wears A Hat.

En gang imellem går jeg med hat.

Uncategorized

WordPress Resources at SiteGround

WordPress is an award-winning web software, used by millions of webmasters worldwide for building their website or blog. SiteGround is proud to host this particular WordPress installation and to provide the following resources, which facilitate the creation of WP websites:

WordPress tutorial
The WordPress tutorial at SiteGround shows how and where to actually start creating your blog site. It includes installation and theme change instructions, management of WordPress plugins, upgrade and backup manuals, and more.

Free WordPress themes
The WordPress theme gallery at SiteGround contains a rich collection of free to use WordPress themes. The themes are suitable for any type of blog and are easy to customize for the particular use the webmaster might need.

Expert WordPress hosting
SiteGround servers are fully-optimized to accommodate WordPress-powered websites. Free installation of WordPress is also included in the hosting services provided by SiteGround.